Min baggrund​

Om mig​

Jeg er ressourceorienteret og meget insisterende på, at udvikling altid er mulig – af og til kræver det blot stor tålmodighed og et skarpt blik for at få øje på muligheder og fremskridt.

​I min tid som psykolog har jeg arbejdet med og omkring børn, unge og familier og fungeret som sparringspartner og supervisor for personalet i daginstitutioner og skoler og i special- og dagbehandlingsregi. Jeg har arbejdet med forældrerådgivning, familieterapi og supervision af plejeforældre både indenfor folkeskoleloven og serviceloven. Som børnepsykolog har jeg arbejdet med lege- og samtaleterapi med børn og unge og særligt fordybet mig i børn og unge med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, men har bred erfaring med mange typer udfordringer (alle mulige diagnoser, mistrivsel, uheldig gruppe-dynamik, fastlåst barn-voksen samspil mv).

Jeg indgår både i det pædagogiske, psykologiske og familiemæssige felt med stort engagement og henter motivation ved oprigtigt at interessere mig for de mennesker, jeg har med at gøre og drage omsorg for det, de kommer med.

Jeg brænder for at facilitere processer, der kan skabe forandring, som kan muliggøre udvikling og bedre trivsel – uanset hvilke vanskeligheder, de mennesker, jeg møder, står i.

Jeg er certificeret NARM-terapeut​.

Læs mere her.

​​Jeg er fagligt nysgerrig og lader mig inspirere af det, der giver mening og virker anvendeligt i praksis – særligt trækker jeg i min praksis på systemiske og narrative forståelser, hvor der bl.a. er fokus på kommunikation, måder at være sammen på, måder at tænke og tale om sig selv og andre på.

Jeg trækker endvidere på nyere hjerneforskning, udviklingspsykologi og tilknytningsteori og er særligt optaget af det, der sker i samspillet mellem mennesker, hvad vi hver især bidrager med i samspillet, hvad der opstår i mødet mellem mennesker og hvad dette betyder for udvikling og trivsel.

Jeg har siden studiet fagligt fordybet mig i mentaliseringsbaseret, neurosekventiel og neuroaffektiv teori, metode og tilgang, der for mig har skabt en udvidet forståelse for børns udvikling (og menneskers generelt), refleksion over egen praksis og fodret en fleksibel og kreativ tilgang til feltet.

Jeg står fagligt og menneskeligt stærkt funderet i forhold til at sætte retning og være fleksibel og kreativ i mine forløb.

Udtalelser

testimonial-stars

“Min søn og jeg har været glade for at tale med Amalie sammen og hver for sig, og vi bruger vores forløb idag til, at give hinanden plads, vi er bedre til at lytte og forstå hinanden, og jeg er i hvert fald blevet en bedre mor for min søn.”​

- Mor til hjembragt dreng

testimonial-stars

“Jeg er meget glad for de samtaler, jeg har haft med Amalie, jeg føler det har givet rigtig meget og åbnet mine øjne for en masse ting. jeg vil helt sikkert se tilbage på forløbet her med et smil og et positiv billede”​

- Ung, 17 år

testimonial-stars

“Vi ved ikke hvor vi ville være uden Amalies hjælp. Vi har fået mere forståelse for vores søns særlige behov og er blevet bedre til at undgå konflikter i familien. Børnene leger sammen nu!”

- Forældre til børn på 7, 3 & 1 år

testimonial-stars

​“Jeg kom med en tidligere stress, konflikter på hjemme fronten, og min søn fik en depression med angst. Min søn er i behandling i psykiatrien.​ 

Men vi som forældre havde også brug for redskaber, så hverdagen blev nemmere og mere positiv. Terapien gav mod og livsglæde.​ Så kan kun anbefale Amalie.​“​

- Mor til ung med svær depression​

testimonial-stars

​“Amalie er som psykolog optaget af at finde løsninger til gavn for vores fælles børn. Amalie fastholder et afsæt, hvor forståelsen for det pågældende barn hele tiden er i fokus. Hun inddrager respektfuldt alle perspektiver og inviterer til fælles opgaveløsning. Jeg værdsætter, at Amalie samtidigt er meget transparent, hvilket giver mig et solidt overblik over selve indsatsen.​“

- Forstander på kostskole​

testimonial-stars

​"Jeg har haft fornøjelsen af et samarbejde med Amalie det sidste år, hvor Amalie har været tilknyttet den kostskole, jeg arbejder på. Amalie har superviseret personalet, haft børn i terapi og fungeret som faglig sparring på de sager der kommer i udbud fra kommunen. Amalies faglighed og indsigt i unge menneskers liv og de vanskeligheder de går med, er så præcis og rammende at hendes råd har været direkte anvendelige i det pædagogiske arbejde med de unge.

Jeg kan i den grad anbefale at bruge Psykolog Amalie som sparring. 

- Socialrådgiver​

Kontakt mig i dag

Jeg sidder klar til at hjælpe

Har du nogle spørgsmål til mig eller mine ydelser vil jeg hellere end gerne besvare dem. Du er også velkommen til at kontakte mig for at booke en tid.

Psykolog Amalie Dybeck Sørensen

CVR: 40788824

​Telefon

21 93 27 80

online booking

Book din tid online

​Jeg svarer så hurtigt, jeg kan, normalt indenfor 2 hverdage.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt
Børnepsykolog som også udfører familieterapi for hele familien i Hillerød, Allerød og Fredensborg

Speciale i børn, unge og familier

​Besøg min klinik i Hillerød.