Hvordan er jeg som supervisor?
Jeg ser supervisionsrummet som et læringsrum, og derfor finder jeg det afgørende, at rummet kan opleves trygt og rart. Jeg vil således arbejde målrettet på – i samarbejde med de superviserede - at alle kan føle sig tilpas og finde mod til at være i tvivl og lyst til at indgå i faglig refleksion.
Det kan være meget forskelligt fra team til team, hvor styret en proces bør være for at supervisionen kan opleves hjælpsom. Jeg tilpasser min tilgang og metode, så jeg bedst muligt kan facilitere virksomme processer.
Ved forløb forhandles en ramme ofte på plads med ledelse og /eller medarbejdere, som vil fastholdes så længe det opleves meningsfuldt. Det kan give god ro og overskud til processen, at alle ved, hvordan supervisionen foregår med åbenhed for den nødvendige fleksibilitet, der skal til i et mangeartet felt.
Jeg byder gerne ind med mit perspektiv, min refleksion og psykolog-faglige input, men har samtidigt øje for vigtigheden i at alle oplever ejerskab og meningsfuldhed ved den fælles refleksion og kan forbinde refleksionerne med den aktuelle hverdag. Jeg oplever, at supervisionens værdi er størst, når effekten også mærkes udenfor supervisionsrummet i praksis.
Jeg vil i supervisionsrummet, parallelt med de sager, der bringes op, have formål og mål for øje samt team-processer, kommunikationen i rummet og selve refleksions-processen. Jeg oplever ofte, at mine foreståede supervisioner fører nye indsigter og handlemuligheder med sig i forhold til den aktuelle problemstilling parallelt med mere uforudsete effekter for teamet i form af bedre kommunikation, større forståelse for hinandens ståsteder og perspektiver, mere ”hold-følelse”, større åbenhed og nysgerrighed og en fælles faglig refleksion, der ikke ville have været opstået i en anden setting.