Få øget selvforståelse og livskvalitet​

​Støttende og udviklende ungesamtaler

​Ungdomstiden kan både være spændende og forvirrende. 

Tiden er som regel præget af nye udfordringer og svære følelser.

Ungdomstiden kan opleves ekstra svær og kompliceret, hvis man både skal navigere i alt det, der almindeligvis hører pubertet og ungdom til, og yderligere udfordringer som f.eks. tab, sorg, mobning, lavt selvværd eller det at være ramt af en diagnose. I denne overgang fra barn til voksen kan man som ung være sårbar i forhold til at opleve udfordringer overvældende og uoverskuelige.

​I ungdomstiden er det vigtigt at få sine ressourcer i spil, udvikle sine strategier socialt og følelsesmæssigt og få en fornemmelse for, hvem man er. Den vigtigste støtte findes som regel i det nære netværk (familie, venner, skole), men i perioder kan det være hjælpsomt at få støtte ude fra til at finde ud af, hvordan netværket kan være mest hjælpsomt, og hvordan man kan udvikle sine strategier i forhold til at bede om hjælp eller plads til selvstændighed. Med udgangspunkt i mit arbejde som børnepsykolog kan jeg derfor hjælpe unge, som oplever en svær tid. Jeg kan også være behjælpelig for den unge i forbindelse med familieterapi.

​Hvordan er det at komme til mig som ung?

Når vi mødes, vil jeg gøre mig umage for at forsøge at forstå dit verdensbillede, og hvordan vigtige voksne kan øge deres forståelse.

Vi vil sammen finde veje at gå f.eks. i forhold til konflikthåndtering, bedre kommunikation, øget selvforståelse eller udvikling af nye, brugbare strategier.

Vi vil undervejs finde ud af, hvem der evt. kan involveres og hvornår i vores forløb.

Jeg vil med respekt for dit synspunkt hjælpe dig igennem udfordringer, så du kan øge din trivsel og selvstændighed.

Udtalelser

testimonial-stars

“Min søn og jeg har været glade for at tale med Amalie sammen og hver for sig, og vi bruger vores forløb idag til, at give hinanden plads, vi er bedre til at lytte og forstå hinanden, og jeg er i hvert fald blevet en bedre mor for min søn.”​

- Mor til hjembragt dreng

testimonial-stars

“Jeg er meget glad for de samtaler, jeg har haft med Amalie, jeg føler det har givet rigtig meget og åbnet mine øjne for en masse ting. jeg vil helt sikkert se tilbage på forløbet her med et smil og et positiv billede”​

- Ung, 17 år

testimonial-stars

“Vi ved ikke hvor vi ville være uden Amalies hjælp. Vi har fået mere forståelse for vores søns særlige behov og er blevet bedre til at undgå konflikter i familien. Børnene leger sammen nu!”

- Forældre til børn på 7, 3 & 1 år

testimonial-stars

​“Jeg kom med en tidligere stress, konflikter på hjemme fronten, og min søn fik en depression med angst. Min søn er i behandling i psykiatrien.​ 

Men vi som forældre havde også brug for redskaber, så hverdagen blev nemmere og mere positiv. Terapien gav mod og livsglæde.​ Så kan kun anbefale Amalie.​“​

- Mor til ung med svær depression​

testimonial-stars

​“Amalie er som psykolog optaget af at finde løsninger til gavn for vores fælles børn. Amalie fastholder et afsæt, hvor forståelsen for det pågældende barn hele tiden er i fokus. Hun inddrager respektfuldt alle perspektiver og inviterer til fælles opgaveløsning. Jeg værdsætter, at Amalie samtidigt er meget transparent, hvilket giver mig et solidt overblik over selve indsatsen.​“

- Forstander på kostskole​

testimonial-stars

​"Jeg har haft fornøjelsen af et samarbejde med Amalie det sidste år, hvor Amalie har været tilknyttet den kostskole, jeg arbejder på. Amalie har superviseret personalet, haft børn i terapi og fungeret som faglig sparring på de sager der kommer i udbud fra kommunen. Amalies faglighed og indsigt i unge menneskers liv og de vanskeligheder de går med, er så præcis og rammende at hendes råd har været direkte anvendelige i det pædagogiske arbejde med de unge.

Jeg kan i den grad anbefale at bruge Psykolog Amalie som sparring. 

- Socialrådgiver​

Kontakt mig i dag

Jeg sidder klar til at hjælpe

Har du nogle spørgsmål til mig eller mine ydelser vil jeg hellere end gerne besvare dem. Du er også velkommen til at kontakte mig for at booke en tid.

Psykolog Amalie Dybeck Sørensen

CVR: 40788824

​Telefon

21 93 27 80

online booking

Book din tid online

​Jeg svarer så hurtigt, jeg kan, normalt indenfor 2 hverdage.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt
Børnepsykolog som også udfører familieterapi for hele familien i Hillerød, Allerød og Fredensborg

Speciale i børn, unge og familier

​Besøg min klinik i Hillerød.