Når børn mistrives, er det alvorligt. Når børn udviser bekymrende adfærd, er det alvorligt. Når dynamikken i familien føles fastlåst præget af magtesløshed og frustration, er det alvorligt. Når vejen frem mod forandring og udvikling synes blokeret, er det alvorligt. Når forældre søger hjælp og oplever behovet for en terapeutisk indsats for én eller flere i familien, skal deres bekymringer tages alvorligt.
Giver det så mening at lege? I svære situationer præget af alvor, frustration og magtesløshed. Hvad skulle det kunne hjælpe? Problemer opløser sig vel ikke bare af sig selv, hvis vi ser den anden vej?
Det er nogle af de tanker og overvejelser det kan vække, når jeg af og til foreslår at inddrage leg i terapeutiske forløb med børn og unge og deres nærmeste voksne.
Legens alvor
Ja, det kan være et rigtigt vigtigt redskab at inddrage leg og rammesat positivt samspil i terapeutiske forløb med børn og unge. Det er ikke en negligering af problemets alvor eller en berøringsangst for at adressere ”det svære”. Legen er et sprog, der taler direkte og udviklingsfremmende til børn og unge – særligt i forhold til de svært tilnærmelige følelsesmæssige og sociale komponenter, der ofte ønskes adresseret i terapien.
Ved at bruge legen målrettet, afstemt og reflekteret kan de kernefænomener, der ligger bag barnets udfordrende adfærd eller det fastkørte samspil adresseres direkte. Det vil for eksempel sige vanskeligheder med at forbinde sig med eller afstemme sig andre, vanskeligheder med at regulere sig selv (energi-niveau, følelser eller opmærksomhed) eller usikkert selvværd. Det kan også være andre udfordringer i hverdagens samspil, der påvirker tilknytning, løsrivelse, ængstelighed, tillid eller andet i relationerne.
Børn leger, for det meste, helt af sig selv og inddrager gerne spontant komponenter og tematikker, de har brug for at adressere. Så det alvorlige i leg handler også om at tage børnenes naturlige, organiske strategier alvorligt – leg er ikke kun tidsfordriv og afledning. Det er trivsels- og udviklingsmæssigt meget seriøst og på sin vis alvorligt.
Legens muligheder
Legen kan adressere før-sproglige forhold. Hvordan lærer man at komme mindre ”op at køre”, styre sin vrede eller koncentrere sig? De sproglige anvisninger har sine begrænsninger (f.eks. ”slap nu af!”) – særligt med yngre børn, børn ramt af visse vanskeligheder (som en diagnose), og når man skal adressere følelsesmæssige og sociale forhold.
Legen rækker ud over samtalen, da man i samspil har flere komponenter ”live” med i rummet. Der er barnet. Der er den voksne. Og der er relationen. Der kan også være andre relationelle erfaringer fra andre kontekster, der udspiller sig i legen. Vi får lov at stå der sammen. I det svære. På en legende let (og lidt sjov) og tillidsvækkende måde.
Legen kan adressere flere aspekter af en problematik. Tag bare en udbredt henvendelsesårsag som ”lavt selvværd”. Der foregår så meget i legende samspil, der kan give en oplevet fornemmelse af og erfaring med, at andre nyder mit selskab, der ikke kan forklares med ord eller indlæres kognitivt. Det opleves bare helende indefra. Nogle børn og unge har ikke særligt mange af disse erfaringer. Hvordan skal de så kunne overbevises om, at de er gode nok som de er og værd at være sammen med?
Legens særlige positive samspil fungerer som benzin på motoren i forhold til at skabe følelsesmæssig, social og relationel udvikling. Kvaliteten i kontakten, de afstemte, synkroniserede interaktioner og de særligt intense mødeøjeblikke overses og undervurderes let i hverdagen. Når problemerne melder sig og travlheden fylder, kommer fokus let på adfærd og ”alvorssnak”. I legen sætter vi tempoet ned. Er til i nuet. Er bare sammen. Fremmer det i kontakten, som vi sammen ønsker mere af og derved styrkes trivsel, udvikling og båndet mellem mennesker.
Pointen er…
Leg er vigtigt. Leg er trivsels- og udviklingsmæssig alvor. Leg er helende. Leg kan fremme og fastholde effekten af terapi i familien og skabe varige forandringer.
Jeg er overbevist om, at børn og unge i udgangspunktet gerne vil indgå i positivt samspil, opbygge gode relationer til sine nærmeste og udvise en konstruktivt bidragende adfærd overfor andre. Nogle gange kræver det, at vi voksne er omhyggelige for at skabe mulighederne og fremme engagementet, så det kan ske. For nogen er det leg, der skal til.